Materieludlejning.

Maskinudlejning Viborg Vest ApS

​​Virksomheden startede i 1976 med 1 gummiged, derefter voksede maskinparken stille og roligt til i dag hvor vi har et pænt antal maskiner.I 1980 byggede vi det nuværende domicil, Ærøvej 7, hvor vi flere gange har udvidet med flere haller.

25 år – Med maskiner i blodet

Fra en enkelt Fiat Allis gummiged, til entreprenør- og udlejningsforretningDe første to år fra Birger Larsen blev selvstændig, kørte han præcis 4800 timer med sin Fiat Allis gummiged. Indsatsen med én maskine bød på hårdt arbejde de første år. I 1978 var der så stille i byggeriet, at han tog arbejde som skraldemand i perioder, men fra 1981 gik det stærkt.

I 1981 købte han gummiged nr. to og samtidig en traktor med spil til at arbejde i skoven, i forbindelse med et stort stormfald det år. Der blev også indkøbt en grave/læssemaskine.

En halv snes år senere måtte Birger erkende, at han ikke kunne blive ved at køre læssemaskine selv. Derfor startede han med at leje maskiner ud, og det har udviklet sig kraftigt. Entreprenørdelen udgjorde dog fortsat den største del af forretningen.

Udviklingen i firmaet kan man også se på Birger Larsens egne byggerier. I 1980 købte han grunden på Ærøvej hvor huset og en hal ligger. I 1986 byggede han en hal på nabogrunden, i 1995 endnu en hal, og i 1996 og 1998 blev det til yderligere haller i forbindelse med overtagelser af naboejendomme i industrikvarteret i Viborgs vestlige udkant.

Senest i år 2000 har firmaet købt en grund på 12.000 kvm. og bygget en ny hal på 600 kvm.

​- Fra en enkelt vibratorplade til udlejning i 1980, er vi nu i den situation, at vi slet ikke kunne have udlejningsmaterialet under tag, hvis det hele kom hjem samtidig

- Vi har klaret os med mund til øre metoden, og vi har mange lokale håndværkere blandt udlejningskunderne. Nogle kommer her og læsser tidligt om morgenen og afleverer sent om aftenen, mens andre kommer her om lørdagen.

- Min kone Marianne passer regnskabet, og vi tager os ofte tid til at få en snak om verdenssituationen, når der kommer sælgere eller kunder hos os. Det skal der også være plads til.

- Når det er lykkedes at skabe den udvikling, vi har gennemløbet, skyldtes det i høj grad medarbejderne, der har været parat til at tage mere end de 37 timer om ugen, siger Birger.

I 2006 solgte vi entreprenørafd. til en af vores tidligere ansatte gennem 7 år Thomas Nørgård.

Vi er dog ikke gået på pension endnu. Vi har stadig udlejning af maskiner.

Kontakt os

Hør mere om hvad vi kan tilbyde her

​​Ærøvej 7

Telefon: 86 62 82 86

CVR: 57596228